§1. Navn og hjemsted
1. Foreningens navn er Odense Bulldogs Support. Foreningen har hjemsted i Odense Kommune.
2. Foreningen er stiftet d. 11. februar 1993.
§2. Formål
1. Foreningens formål er, at
· Skabe en positiv kontakt mellem Odense Bulldogs, Odense Ishockey Klub og dens fans.
· Være et samlingspunkt for fans, gennem arrangementer i forbindelse med ishockey.
· Medvirke til at Odense Bulldogs, Odense Ishockey Klub og Odense Bulldogs Support bibeholder et godt ansigt udadtil.
· Støtte Odense Ishockey Klubs ungdomsafdeling økonomisk.
§3. Medlemskab
1. Som medlem kan bestyrelsen optage enhver, der vedkender sig foreningens love og fremsætter ønske herom. Bestyrelsen kan dog i visse tilfælde nægte optagelse, med begrundelse herfor.
2. Som medlem har man pligt til at oplyse navn, bopæl og fødselsdato, samt at holde bestyrelsens medlemsregistrator informeret om evt. ændringer.
3. Klubbens medlemmer skal til enhver tid efterkomme anmodninger fra bestyrelsen, såfremt disse er begrundet i vedtægterne. Klubbens medlemmer skal, når de repræsenterer denne, til enhver tid afstå fra vold og anden uterlig optræden.
4. Børn følger deres forældres medlemskab indtil de fylder 15 år.
5. Børn under 15 år kan ikke optages som medlem.
6. Børn mellem 15 og 18 år kan selvstændigt optages som medlem, såfremt forældre/værge giver samtykke.
7. Bestyrelsen har ret til at ekskludere medlemmer som er i kontingentrestance i mere end 2 måneder.
§3.1. Karantæner og eksklusion
1. Bestyrelsen kan sanktionere et medlem med karantæne eller eksklusion, såfremt foreningens vedtægter ikke overholdes.
2. Karantænen defineres som en periode hvor medlemmet ikke har adgang til foreningens aktiviteter, og en efterfølgende prøvetid på 1 år. Informationerne om karantænen kan, af bestyrelsen, blive videregivet til Odense Ishockey Klub og Odense Bulldogs hvis bestyrelsen føler det nødvendigt.
3. Overtræder medlemmet i løbet af prøveperioden vedtægterne, ekskluderes medlemmet af foreningen for resten af indeværende sæson. Bestyrelsen skal herefter give tilladelse til en evt. genoptagelse af medlemmet, hvis medlemmet ønsker genoptagelse.
4. Det er op til bestyrelsen at vurdere længden af karantæner, som vurderes fra sag til sag.
5. Bestyrelsen kan også vælge at udstede en skriftlig advarsel, som vil blive fulgt op af 1 års prøveperiode.
§3.2. Æresmedlemmer
1. Æresmedlemmer er Mads Lund, Harm Ehmen, Finn Kjølby, Mikael Topdog Schrøder, Allan Franklin, Jørgen Jensen og Pia Schrøder.
§3.3. Hall of Fame for spillere
1. Hall of Fame for spillere er Dale Mitchell, Michael Eskesen
§4. Bestyrelsen
1. Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsentanter for foreningen i alle forhold. Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af foreningens opgaver. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
2. Bestyrelsen består af 7 medlemmer og 2 suppleanter. Bestyrelsesposterne fordeles på 1 formand, 1 næstformand, 1 kasserer, 4 bestyrelsesmedlem og 2 suppleanter.
3. Formand og kasserer vælges direkte på generalforsamlingen på demokratisk vis.
I lige år vælges en formand for en 2-årig periode, samt 2 bestyrelsesmedlem hver på en 2-årig periode. Er bestyrelsen ikke fuldtallig herefter, vælges det manglende antal bestyrelsesmedlemmer på en 1-årig periode.
I ulige år vælges en kasserer for en 2-årig periode, samt 3 bestyrelsesmedlemmer hver på en 2-årig periode. Er bestyrelsen ikke fuldtallig herefter, vælges det manglende antal bestyrelsesmedlemmer på en 1-årig periode.
Hvert år vælges to suppleanter på en 1-årig periode.
4. Bestyrelsen konstituerer selv en næstformand og en sekretær efter hvert bestyrelsesvalg.
5. Bestyrelsen udpeger en medlemsregistrator med ansvar for at føre medlemskartotek.
§4.1. Bestyrelsens beslutninger
1. Bestyrelsen afholder minimum ét bestyrelsesmøde hver måned i perioden 1/9 – 30/4. I den øvrige tid fastsætter bestyrelsen selv behovet for møder.
2. Bestyrelsen er beslutningsdygtig når minimum 3 medlemmer, herunder formand eller næstformand, er til stede. I tilfælde af stemmelighed tæller formandens stemme dobbelt.
3. Bestyrelsen fører referat fra hvert møde, og referatet føres efterfølgende til protokol.
§4.2. Udtrædelse
1. Udtræder et medlem af bestyrelsen, træder første suppleant automatisk ind i bestyrelsen frem til førstkommende generalforsamling.
2. Udtræder formand eller kasserer, indkalder bestyrelsen til ekstraordinær generalforsamling senest 1 måned efter udtrædelsen, og iht. gældende forskrifter, hvor der skal vælges en ny formand eller kasserer i henhold til gældende valgprocedure. Den nye formand eller kasserer indtræder i forgængerens valgperiode.
3. Såfremt bestyrelsen består af mindre end 5 medlemmer, indkalder bestyrelsen til ekstraordinær generalforsamling senest 1 måned efter udtrædelsen, og iht. gældende forskrifter, hvor der skal vælges medlemmer til de manglende bestyrelsesposter.
§4.3. Tegnings og hæftelse
1. Foreningen tegnes af formand og kasserer i forening.
2. Formand og kasserer er bemyndiget til at give fuldmagt til et eller flere bestyrelsesmedlemmer, til enten alene eller i fællesskab at kunne disponere over foreningens midler, herunder at kunne disponere over foreningens midler via elektroniske bankprodukter. Formand og kasserer bemyndiges til at indgå kontrakter herom.
3. Meddelte og tilbagekaldte fuldmagter skal foreligges bestyrelsen til orientering på det førstkommende møde, og indføres i mødereferatet.
4. Formand og kasserer har adgang til kontoudskrifter gennem elektroniske bankprodukter.
5. Foreningen kan optage lån. Ved optagelse af lån og ved salg/pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.
§5. Økonomi
1. Foreningens regnskabsår løber fra 1. maj til 30. april.
2. Årsregnskabet forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse, og skal være forsynet med revisorens påtegning og underskrift.
3. Budget for det kommende regnskabsår forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse.
§5.1. Kontingent
1. Bestyrelsen fremsætter på den ordinære generalforsamling forslag om foreningens kontingenter for den kommende sæson.
2. Kontingentet deles op i et helsæsonskontingent, og et halvsæsonskontingent.
Helsæsonskontingent betales af medlemmer som er indmeldt ved sæsonstart, eller indmeldes i perioden 1/5 til 31/12.
Halvsæsonskontingent betales af medlemmer som indmeldes i perioden 1/1 til 30/4, og dækker kontingentet for den indeværende sæson.
3. Kontingent opkræves én gang årligt senest i august måned, samt ved indmeldelser i løbet af sæsonen. Bestyrelsen fastsætter opkrævningsformen.
4. Bestyrelsen har mulighed for at give kontingentfrihed til frivillige hjælpere, æresmedlemmer eller sponsorer i foreningen.
§5.2. Revision
1. På den ordinære generalforsamling vælges én uvildig revisor for et år.
2. Revisoren skal hvert år i forbindelse med regnskabsafslutning, i forhold til vedtægterne, gennemgå det samlede regnskab og påse at beholdningerne er til stede.
§5.3. Sponsorer
1. Kun bestyrelsen må forhandle sponsoraftaler.
§6. Generalforsamling
1. Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed.
2. Generalforsamlingen afholdes en gang årligt, senest d. 30. Juni.
3. Bestyrelsen skal skriftligt indkalde til generalforsamling med minimum 14 dages varsel. Indkaldelsen skal ske via internet eller post.
4. Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde, senest 7 døgn før generalforsamlingens afholdelse.
5. Generalforsamlingens beslutninger skal føres i protokol
6. I lige år følger generalforsamlingen følgende dagsorden:
- Valg af dirigent
a. Valg af stemmetællere - Bestyrelsens beretning
- Regnskab og budget
- Indkomne forslag
- Valg af formand
- Valg af 2 bestyrelsesmedlem
- Valg af suppleanter
- Valg af revisor
- Eventuelt
7. I ulige år følger generalforsamlingen følgende dagsorden:
- Valg af dirigent
a. Valg af stemmetællere - Bestyrelsens beretning
- Regnskab og budget
- Indkomne forslag
- Valg af kasserer
- Valg af 3 bestyrelsesmedlem
- Valg af suppleanter
- Valg af revisor
- Eventuelt
§6.1. Afstemninger
1. Skriftlig afstemning skal finde sted, hvis blot ét tilstedeværende medlem forlanger det.
2. Alle afstemninger i sager om eksklusion skal foregå skriftligt.
3. Stemmeret har alle foreningens medlemmer, som har været medlem af foreningen i minimum to måneder, og som ikke er i kontingentrestance.
4. Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.
§6.2. Ekstraordinær generalforsamling
1. Ekstraordinær generalforsamling kan sammenkaldes af bestyrelsen, eller når mindst to tredjedele af klubbens medlemmer, skriftligt og med motiveret dagsorden har anmodet formanden herom. Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes senest seks uger efter ønsket er fremsat, og indkaldes med sædvanlig varsel.
2. Dagsorden for ekstraordinær generalforsamling skal minimum indeholde følgende punkter.
- Valg af dirigent
a. Valg af stemmetællere - Valg af stemmetællere
- Generalforsamlingens emne
- Eventuelt
§7. Vedtægter
1. Disse vedtægter er vedtaget på generalforsamlingerne d. 27. juni 2009 og d. 4. august 2009.
2. Ændringer i disse vedtægter kan foretages på enhver generalforsamling, hvor der er indgivet forslag om ændring med sædvanligt varsel, hvor mindst en femtedel af foreningens stemmeberettigede medlemmer er mødt frem og hvor mindst tre fjerdele af stemmerne er for forslaget. Opnår forslaget mindst tre fjerdedele af stemmerne på en generalforsamling, hvor under en femtedel af de stemmeberettigede medlemmer er mødt op, skal bestyrelsen inden 14 dage og med sædvanligt varsel, indkalde til ekstraordinær generalforsamling. Opnår forslaget på den ekstraordinære generalforsamling mindst tre fjerdedele af de afgivne stemmer, er det vedtaget uanset antallet af fremmødte stemmeberettigede.
§8. Opløsning
1. Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun ske på en, i dette øjemed, indkaldt ekstraordinær generalforsamling. For at forslaget kan vedtages, kræves det at mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er mødt op, og at mindst fem sjettedele af de fremmødte stemmer for forslaget. Opnås en sådan majoritet på en ikke-beslutningsdygtig generalforsamling, indkaldes en ny generalforsamling, hvor en beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflertal, uden hensyntagen til de fremmødte stemmeberettigedes antal.
2. I tilfælde af foreningens opløsning, tilfalder klubbens ejendele Odense Ishockey Klub, til opbevaring i mindst fem år. Er der inden denne årrække ikke taget beslutning om at etablere foreningen igen, tilfalder foreningens ejendele Odense Ishockey Klub.